Aftenshowet
Nyt lavpunkt for fantasien hos DR1.
Tillad mig at ironisere bare en smule...
"Lad os lave et tv-show med bred folkelig appel. Det skal sendes først på aftenen og vi sender det -som noget helt nyt- fra et større trafikknudepunkt i København. Det er der vist ingen der har gjort før, hva'?"
Hvad har der hos DR1 egentlig været af redaktionelle overvejelser, når de på næsten hvert et punkt kopierer TV2's Go'aften Danmark?
Har de overvejet hvor amatøragtigt, livstræt og fantasiløst det forekommer?
Der må da være andet de kan finde på? Er vi nået dertil hvor DR1 uden skrupler låner hele pakkeløsninger fra TV2, og forventer at folk finder det interessant? Og er det ikke en samtidig en næsvis nedvurdering af seernes fantasi?
Skal det nu være et spørgsmål om en art tvillinge-tv, og hvem du som seer så rent tilfældigt kommer bedst ud af det med? Synkronsvømning der overflødiggør fjernbetjeningen. Stram op.
2 Comments:
På et enkelt punkt har DR dog valgt at gå sine egne veje. Dåben af deres nyindkøbte (og i langt størstedelen af dagens udsendelser også stumme) vejrbåd, og hele det naturlige massehysteri i befolkningen, der på DR's hjemmeside flyder over med kreativitet, og forslår navne som Thora, Bifrost og Mary...
"Det er jo ligesom kronprinsessen..." synes det kakkelbordsskælvende mantra at have været.
Flot af DR at lade det være op til Danmarks befolkning at døbe deres skonnert. SÅ stort et kreativt arbejde bliver de nødt til at udlicitere til alle de gråmalerede Betty Mørck-Hansen'er der sidder hjemme i stuen, og ellers kun koncentrerer sig om konsistensen af deres puddels afføring.
Og hvor meget mere tid kan vi så efterhånden bruge på Bent Mejdings fødselsdag? Manden når jo at fylde 80 inden DR og TV2 i samlet flok er færdige med at synge fødselsdagssang for ham...
Ja okay, en lille rettelse.
Min nære DR-kontakt har oplyst mig om at vejr-båden kun er lejet.
Jeg vidste ikke at man frit kunne vælge at døbe både man kun havde til leje, men igen, hvis man i forvejen er inde i en vane med at bruge penge man ikke har...
Send en kommentar
<< Home