Jang i den varme stol

Det er med øjne og ører henholdsvis fokuseret og spidsede at jeg i disse dage tænder for Den 11. Time.
Endnu engang formår d'herrer Brügger og Bertelsen (og. co) at spænde buen og fyre hårrejsende fjernsyn ud i stuerne.

Om det er godt eller dårligt at de lader Nicolas -Jang- Winding Refn tale ud om sine dæmoner, fiktive som fysiske, bliver i øjeblikket diskuteret livligt og ivrigt på DR's debatsider. Og det er dét jeg vil frem til med dette indlæg. Det er søreme længe siden der har været vedkommende fjernsyn der således fik folk op af sofaerne og hen til tastaturet. Dét er vigtigt - og derfor har Den 11. Time allerede vist sit værd.

Programmet har skabt en fuldstændig konkret debat: Hvad hører til i TV og hvad er følelsesporno? Den debat er så vigtig for os danskere at tage - og ikke bare den! Det er på tide at vi danskere i langt højere grad diskuterer hvad vi skal bruge programmer som Hokus Krokus, Deal - No Deal, Hit Med Sangen osv. til. Således kunne man måske være så heldig at noget af det blev vejet og fundet for let?!

Det er på tide at andre programmer tør træde ud på kanten og blive vejet af den offentlige debat. For hverken første eller sidste gang: Skål for Den 11. Time.