torsdag, marts 27, 2008

Standarder

TV2 kommer ud af 2007 med et underskud på 213,5 mio kroner. Tak, TV2-Radio!
DR's tekst-tv -alle tiders bedste arnested for stavefejl og mangelfulde oplysninger- behandlede nyheden således:

"Det var spået at TV2 ville komme ud af 2007 med et underskud på 190-215 mio kr.
Det gik altså langt værre."

Nej, DR. 213, 5 mio er ikke langt værre end 215 mio. Det ligger tværtimod fuldt indenfor forudsigelsen på 190-215 mio.
Er det virkelig så svært at få de mest basale facts rigtige?
Nu er tekst-tv jo godt nok en dinosaur udi teknologi, men alligevel...
Stram op.
Bedre var det ikke at TV2 Nyhedernes analytiske masterminds kunne afsløre at "grunden til TV2s store underskud er at der er brugt flere penge end der er tjent, i 2007."
Hvem sku have troet at det var sådan det hang sammen?!?!

Er en snak om standarder ikke ved at være en go' ide?