mandag, januar 22, 2007

Chefredaktørernes klub

Clement Kjersgaard er på banen med et nyt debatprogram. Og ideen med programmet er faktisk rigtig god. Tag en håndfuld medie- og nyhedssværvægtere og giv dem tid til at debattere/diskutere ugens vigtigste nyheder.
Har man set de første programmer, sidder man dog tilbage med en noget fragmenteret og uforløst følelse i maven. Kjersgaard lader nemlig stadig til at ville fylde for meget. Han afbryder hvem som helst, når som helst og irriterer således både gæster og seere. Irritationen er den samme som den der fremprovokeres af hysteriske møgunger i supermarkeder, eller mobiltelefonbrugende poptøser i div. biogfrafer. Den der: Undskyld...hold nu...er du sød at...SÅ HOLD DOG KÆFT, og opfør dem ordentligt, menneske!! -følelse.
Clement "Mr. Vaseline big shopper" Kjersgaard skal lære at skrue ned for eget blus, hvis der skal komme noget som helst fornuftigt ud af de kommende programmer.
Halvér antallet af spørgsmål, og lad gæsterne tale ud, menneske.

2 Comments:

Blogger Dorte said...

Ja, og måske man også skulle lære de kære chefredaktører at lade være med råbe i munden på hinanden. Det fører til en hurtig hovedpine. I går var der op til tre minutter der var komplet uforståelige og mindede mig mest om min tid som pædagogmedhjælper på grøn stue. Men okay, måske er det pointen i programmet. Voksne kloge mennesker der får tv-tid, bliver som børnehavebørn der kæmper om de voksnes opmærksomhed. Mon så ikke -i disse sparetider- at de næste par programmer kunne optages nede på grøn stue uden nogen bemærker det?? Se dét er kvali-tv...

10:54 AM  
Blogger Jeppe Morgenthaler said...

Ja, men her var det jo CK's opgave at være kølig ordstyrer - ikke bidrage til forvirringen! Du har helt ret - de opfører sig utroligt barnligt, nærmest over en kam.

1:23 PM  

Send en kommentar

<< Home