tirsdag, februar 13, 2007

Bund-skraber

Fredag aften havde Michelle Bellaiche igen samlet det meningsdannende ”powerhouse” af et debatpanel, som TV2’s ”Go’Aften Danmark” har indført som fast indslag siden nytår. Igen bestod panelet af Ulla Therkelsen og Mads Christensen, og den nyindbudte var så bagsideskribenten Audrey Castañeda. Et debatoplæg var (for 4 gang i denne uge –red.) at danskernes yndlingsbeskæftigelse er at spille. For at gøre det lidt sjovt og spændende (!!!) havde Michelle til lejligheden medbragt 4 skrabelodder, som hun synes det kunne være sjovt hvis hendes gæster skrabede.

Det går de så igang med, og det tager lang tid, og det er RIGTIG dårligt fjernsyn. Midt i det hele kigger Mads Christensen op, og spørger Michelle ”er vi stadig i fjernsynet?”. Michelle, der på dette tidspunkt er dybt opslugt af sit skrabelod, nikker bare og siger ”jaja”. Til det svarer en ironisk Mads Christensen ”Det er fandeme godt fjernsyn det hér”. Ironien var spot on, og tildeler således den selvbestaltede blærerøv et æresmedlemsskab af denne blog.

2 Comments:

Blogger Unknown said...

... Har i skrevet til Mads??

Kunne jo være alt for fedt..

12:07 PM  
Blogger Bunker said...

Jeg synes det bedste var, da Mads Christensen blæste sig op omkring emnet selvtægt a la hvis-mine-nærmeste-endsige-mit-afkom-
blev-truet-ville-jeg-
den-onde-lyne-mig-osv., hvorefter der nederst på skærmen står:

"Mads Christensen har over 1000 slips."

DET er spot on ironi.

Væmlig hilsen
Tim

6:56 PM  

Send en kommentar

<< Home