Forbrydelsen
I ånden af de seneste kommentarer, og i bitter erkendelse af at vi langt fra hader alt, er en portion ros på sin plads. I dag faldt talen -Jon og mig i mellem- på DR1s Forbrydelsen, som helt ærligt (indtil videre) er noget af det bedste de har sendt i lang tid. Den er allerede nu mørkere end Rejseholdet nogensinde var og man skal i mine øjne tilbage til Charlot og Charlotte og ikke mindst Riget for at finde bedre tv-drama. (Riget var til gengæld også i en klasse for sig, på dansk jord)
Sofie Gråbøl har rigtig godt af en ordentlig, velskrevet rolle. (Nikolaj og Julie er på min all time brækliste).
Det er ikke uden en vis ængstelig forventning at jeg tænder for næste afsnit af Forbrydelsen, på søndag. Der må nemlig ikke komme mange flere af de indtil videre tynde replikker mellem Sarah Lund (Gråbøl) og hendes ligegyldige søn. "Du bekymrer dig først om folk når de er døde" eller noget i den dur. Dén går ikke. På med skrivevanten igen.
Det skal være mørkere og gerne mere indviklet. Indtil videre er jeg glad for mængden af mulige kandidater som seriens psykopatiske voldtægtsmorder. Det ville være høj klasse hvis morderen er den sympatiske indvandrerlærer (Farshad Kholgi) men det tør DR nu nok ikke.
Tilbage står -for nu- ærgrelsen over at det ikke var de to tænderskærende, håndledsflænsende, øjenudprikkende, tarmsystemsgenerende, vanvidsfostrende dårlige Robertværter Dusk og Bomholt, som forbryderen bagbandt, voldtog og druknede. Pokkers også.
Sofie Gråbøl har rigtig godt af en ordentlig, velskrevet rolle. (Nikolaj og Julie er på min all time brækliste).
Det er ikke uden en vis ængstelig forventning at jeg tænder for næste afsnit af Forbrydelsen, på søndag. Der må nemlig ikke komme mange flere af de indtil videre tynde replikker mellem Sarah Lund (Gråbøl) og hendes ligegyldige søn. "Du bekymrer dig først om folk når de er døde" eller noget i den dur. Dén går ikke. På med skrivevanten igen.
Det skal være mørkere og gerne mere indviklet. Indtil videre er jeg glad for mængden af mulige kandidater som seriens psykopatiske voldtægtsmorder. Det ville være høj klasse hvis morderen er den sympatiske indvandrerlærer (Farshad Kholgi) men det tør DR nu nok ikke.
Tilbage står -for nu- ærgrelsen over at det ikke var de to tænderskærende, håndledsflænsende, øjenudprikkende, tarmsystemsgenerende, vanvidsfostrende dårlige Robertværter Dusk og Bomholt, som forbryderen bagbandt, voldtog og druknede. Pokkers også.
posted by Jeppe Morgenthaler at 11:09 PM
3 Comments:
Jeg må lige sig ja -og dog. Det kan godt være at Forbrydelsen kan få Danmark ud på kanten af sofasædet og at spændingen får kaffeskeerne til at rasle ude i de små hjem, men den er nu altså ikke helt perfekt. Jeg så de tre første afsnit og var ved at kaste op over det karikerede good cop/bad cop senarie der kom til at fylde lige lidt for meget. Den ene betjent er ved at tæve en 15-årig, mens den anden kan dårligt holde på en pistol. Men det kunne da være jeg skulle give den en chance til...
Langt fra perfekt, nej - men af acceptabel standard, med flere gode detaljer.
Meyer er karikeret -også FOR karikeret som udgangspunkt - for der er ingen tvivl om at han bliver mildere med tiden.
Et par kommentarer til "Forbrydelsen", skrevet hér fra mit internet-refugie på Universitetsradioen (lortet er gået ned derhjemme, derfor den manglende blogging).
Meyer er en nar. Men sådan er politibetjente. Synd at det hele tiden skal linkes til hans kæderygen, som om vi rygere ikke efterhånden er forfulgte nok.
En anelse irriterende at alle danske TV-betjente konsekvent omtaler sig selv og andre ved efternavn. Sådan kan det sgu da ikke være i virkeligheden. Ikke desto mindre er både Sveistrup og Thorsboe, Thorsboe og Thorsboe enige om, at ellers meget nære kolleger skal omtale hinanden med benævnelser som "Fischer", "La Cour", "I.P.", og nu altså "Meyer" og "Lund".
Vi er indtil videre blevet præsenteret med nogle meget flotte montage-sekvenser i "Forbrydelsen". Den bedste er indtil videre den ubehageligt flotte sekvens hvor den myrdedes mor, ved en fejl får et kig gennem en åben dør, og ser opslagstavlen med polaroidfotos af hendes lemlæstede datter.
DR TV-Drama kigger også "24" over skulderen, og præsenterer os i slutningen af hvert afsnit, for en montage af den øjeblikkelige situation for alle de medvirkende. Selvom kopieringen er så tydelig, at man bider sig selv i læben for ikke selv, at tilføje de høje bipbip-lyde der hører til "24"'s lydside, så fungerer det faktisk godt, og selvom der er tale om åbenlys lir fra dramaafdelingens fotografer og lyssættere, så bliver det alligevel gjort med så sikker hånd at man ikke brækker sig. Stor ros for det.
Ja, der mangler noget på manus-delen. En god tommelfingerregel som alle danske dramatikere burde skrive sig bag øret er, at man ALDRIG må lade sine karakterer tale i åbenlyse analogier eller overhovedet vide at de selv tale i analogier. Der er allerede set ganske ubehagelige eksempler på dette, bl.a. da Krøniken-Ida, i et fuldstændig forfejlet forsøg på at binde hele meningen med Krøniken sammen, tegner en stork mens hun læser op af Karen Blixen.
I "Forbrydelsen" begyndte Sofie Gråbøl pludselig at spørge forskellige personer om deres tro på skæbnen, og hendes søns fuldstændig horrible kommentar om at hun kun interesserer sig for døde mennesker, er i bedste fald uoriginal. Er man ikke den fødte skuespiller, er det nødvendigt med gode replikker der ikke synger af Wendy-klubben og "Min første poesibog".
Ellers er der kun tilbage at sige at jeg da skal se resten, medmindre selvfølgelig at Iben Hjejle pludselig skulle gå hen og få en bærende rolle.
Send en kommentar
<< Home