Deadline...
I aftenens udgave af Deadline måtte Kurt Strand kæmpe for at blive siddende på en stol, der åbenbart allerede var ramt af den store sparekniv. I samme åndedrag skal det nævnes at DR Sporten tilsyneladende er droppet helt og aldeles. Ikke nødvendigvis noget stort tab for sporten på dansk tv. TV2 er og har fra starten været bedre til sport end DR...
Men altså, tilbage til aftenens Deadline.
Direktør for Gyldendal, Johannes Riis, var naturligvis forudindtaget i sit ønske om et fast dansk tv-program om litteratur men argumenterede ikke desto mindre rigtig godt for sagen.
Undertegnede tog selv i sin tid en svingom med DR's daværende TV-direktør (og nuværende mediedirektør) Lars Grarup om den totale mangel på redelige musikprogrammer på DR.
Samme svingom kan og skal tages når det drejer sig om litteratur.
Rejseprogrammer med Kløvedal og Michael (Ib) er altså ikke nok, og den smule populærlitteratur der dukker op i div. mere eller mindre fejlslagne "kultur"programmer (med Smagsdommerne som skriggul Tete de la course) er sågud heller ikke godt nok.
"Jamen hvad med Den 11. time?!" -spørger moddebatør, kanalchef for DR2, Mette Davidsen-Nielsen. Og jo, Den 11. time er (også i aften) intet mindre end fantastisk, men at der har været et par forfattere forbi, gør det saftsparkeme ikke til et gennemført litteraturprogram.
Davidsen-Nielsen mente (ganske flabet, og fuldstændig useriøst) at Riis "nok bare skulle se lidt mere fjernsyn".
- så ville han nok falde over noget litteratur hist og her, syntes at være logikken bag.
Riis forklarede at Gyldendal jo også udsender digtsamlinger som kun sælges i 150 eksemplarer, og påpegede i øvrigt at der i nærmest resten af Europa kan sendes endog ret dybdeborende programmer om toneagivende, ny litteratur.
Det er bare med at komme i gang!
Forudsat at de kan finde nogle stole at sidde i, forstås...
Update: This just in:
Bamse og Kylling flytter til Århus.
Stakler.
Men altså, tilbage til aftenens Deadline.
Direktør for Gyldendal, Johannes Riis, var naturligvis forudindtaget i sit ønske om et fast dansk tv-program om litteratur men argumenterede ikke desto mindre rigtig godt for sagen.
Undertegnede tog selv i sin tid en svingom med DR's daværende TV-direktør (og nuværende mediedirektør) Lars Grarup om den totale mangel på redelige musikprogrammer på DR.
Samme svingom kan og skal tages når det drejer sig om litteratur.
Rejseprogrammer med Kløvedal og Michael (Ib) er altså ikke nok, og den smule populærlitteratur der dukker op i div. mere eller mindre fejlslagne "kultur"programmer (med Smagsdommerne som skriggul Tete de la course) er sågud heller ikke godt nok.
"Jamen hvad med Den 11. time?!" -spørger moddebatør, kanalchef for DR2, Mette Davidsen-Nielsen. Og jo, Den 11. time er (også i aften) intet mindre end fantastisk, men at der har været et par forfattere forbi, gør det saftsparkeme ikke til et gennemført litteraturprogram.
Davidsen-Nielsen mente (ganske flabet, og fuldstændig useriøst) at Riis "nok bare skulle se lidt mere fjernsyn".
- så ville han nok falde over noget litteratur hist og her, syntes at være logikken bag.
Riis forklarede at Gyldendal jo også udsender digtsamlinger som kun sælges i 150 eksemplarer, og påpegede i øvrigt at der i nærmest resten af Europa kan sendes endog ret dybdeborende programmer om toneagivende, ny litteratur.
Det er bare med at komme i gang!
Forudsat at de kan finde nogle stole at sidde i, forstås...
Update: This just in:
Bamse og Kylling flytter til Århus.
Stakler.
posted by Jeppe Morgenthaler at 9:58 PM
2 Comments:
Når ret skal være ret er det nu ret begrænset hvor mange smalle digtsamlinger Gyldendal sender ud med forventning om, at de kun sælger 150 eksemplarer. Ja, jeg husker endda en bestemt forfatter der blev gået fra Lindhardt og Ringhof af samme årsag. Og sidstnævnte er unægtelig venligere ved den smalle litteratur end Gyldendal, sådan rent salgshistorisk.
Når det så er sagt, skal der lyde big-ups herfra for forsøget på at iværksætte et sagligt litteraturprogram. Især i disse tider, hvor mindet om lidet saglige 'Bestseller' ligefrem dufter friskt i erindring sammenlignet med skingerlunkne 'Smagsdommerne'.
Spørgsmålet er dog, hvorledes man skulle tegne et sådant program. Det skulle være lødigt og sagligt, bevares, men det skulle også gerne nå længere(bredere) ud, end begrebskredsen på litt.vid'ernes Roland Bar. Jeg tror, at det ville kunne lade sig gøre, hvis man smed nyt blod på kulturredaktionen. Mennesker der ville arbejde længere, for færre penge. Litterært arbejde skal ikke være mageligt. Det skal være udsultende og desperat, det skal suge marven ud af sjælen, det skal dunke i nyrerne. Man må tvinge folk fra hus og hjem. Lade dem kontemplere, hvorvidt de er turister eller vagabonder. Det skal være ophøjet stoisk lidelse, insisterende dekadence i regnvejr. Et puslespil af tabt mening. Det skal være at føle sig som lort - og klæde sig som fyrværkeri.
Og så skal det kædes sammen med anden kunst - musik, billed, installation etc. Tværkulturel værktøjsdannelse, du ved.
Fuck nu hvor meget lige præcis Gyldendal udsender. Pointen (og du ser den, dét er tydeligt), er at godt dansk litteraturfjernsyn er så dødt som dronten selv.
Det er principielt ligegyldigt hvem der prædiker sandheden.
Smagsdommerne er kunstens svar på bigmac'en: Overfladisk, utilstrækkeligt og (når alt kommer til alt) direkte usundt!
Send en kommentar
<< Home