Reddet....i 11. time

Lige når man sidder og er allermest traurig over en helt igennem umulig aften på DR1, zapper man over på DR2 og ser Den 11. time med Michael Bertelsen.
Få (hvis nogen) formår som ham at lave formidabelt tv som har et dybere og mere intrikat humoristisk grundlag end man er vant til. Det luner gevaldigt.
Hans RE-interview af Olafur Eliasson var ren verdensklasse.

Oprop!! Giv dog manden en bedre sendetid på DR1, og lad ham tage chancer! Det ville gavne den danske befolkning at se mere til ham.

Ovenstående var en lynskrevet, impulsiv kærlighedsærklæring til Den 11. time.
Den slår bare ikke til. Siden da har Bertelsen, Brügger og co. skabt en platform udfra hvilken alt kan ske. Jeg kan ikke mindes dansk fjernsyn så godt som dette, udover Casper og mandrilaftalen.
I aften var Bertelsen til Banko på Østerbro med Pia, som han mødte på gaden.
I går havde han besøg af mystik-musikeren Goodiepal (som har skrevet intromusikken til programmet). Forleden lavede Brÿgger 2 geniale programmer, fra den ene og anden side af en speget sag om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Ganske enkelt enestående godt fjernsyn.
I virkeligheden er det utroligt svært at beskrive hvorfor det er så godt, og hvorfor det er så vigtigt.
Det er vel nok fordi de går veje som ingen før har gået. End ikke Bertelsen selv har været ude hvor han er nu. Alt kan lade sig gøre, alt kan ske, og alt SKER! Det er nok det der er forskellen. Her er ingen garanti om gentagne indslag, ingen programelementer der nødvendigvis skal tærskes igennem uge efter uge. Her er et spritnyt program for hver udsendelse. Det er det Danmark har brug for nu. Giv os i dag vor daglige overraskelse.
At sende Troels Triers nærmest retarderet fordrukne takketale til DMA, og dernæst toppe den med Hans Otto Bisgaards søvndrukne kærlighedsærklæring til svartbagen er sgu det bedste i umindelige tider.
Man frydes.

Alt er godt...svaret er polio!

Stop the press!!

Vi har været alt for tidligt ude med forslagene til måder DR kan spare penge på. Det står smertende klart, efter -ved et tilfælde- at have zappet forbi Hunni Show - DR's svar på børnelammelse.
Tilsyneladende har DR allerede fundet en metode til at spare enorme summer:
Brug kr. 0,- på børne-tv!

Hunni Show består af lige dele indfarvede gulvklude, kosteskafter og absurd mangelfulde forestillinger om hvad fjernsyn for børn bør indeholde. Lad mig tegne et billede... Hunni Show får Anna og Lotte til at ligne Signe Molde og Sara Bro. Hunni Show får Sprocket til at ligne en Balrog. Hunni Show får Vinterbyøster til at ligne The Nightmare Before Christmas.
Man savner i den sammenhæng Fragglerne, Nana, Bullerfnis, Kaj & Andrea og mange andre børneprogrammer der rent faktisk har behandlet børn som mennesker med hjerner, hvor små de end måtte være (mennesker og hjerner)!
Jeg er -de mange år siden min barndom til trods- oprørt.
Men i det mindste ved vi nu at DR virkelig formår at spare... på alt fra kreativitet til idéer, humor, og selvfølgelig penge til rekvisitter og dukker. Glimrende. Keep it up.

Bund-skraber

Fredag aften havde Michelle Bellaiche igen samlet det meningsdannende ”powerhouse” af et debatpanel, som TV2’s ”Go’Aften Danmark” har indført som fast indslag siden nytår. Igen bestod panelet af Ulla Therkelsen og Mads Christensen, og den nyindbudte var så bagsideskribenten Audrey Castañeda. Et debatoplæg var (for 4 gang i denne uge –red.) at danskernes yndlingsbeskæftigelse er at spille. For at gøre det lidt sjovt og spændende (!!!) havde Michelle til lejligheden medbragt 4 skrabelodder, som hun synes det kunne være sjovt hvis hendes gæster skrabede.

Det går de så igang med, og det tager lang tid, og det er RIGTIG dårligt fjernsyn. Midt i det hele kigger Mads Christensen op, og spørger Michelle ”er vi stadig i fjernsynet?”. Michelle, der på dette tidspunkt er dybt opslugt af sit skrabelod, nikker bare og siger ”jaja”. Til det svarer en ironisk Mads Christensen ”Det er fandeme godt fjernsyn det hér”. Ironien var spot on, og tildeler således den selvbestaltede blærerøv et æresmedlemsskab af denne blog.

Hvordan slipper vi af med Michelle?

Jeg kan ikke engang huske hvornår det var, men begivenheden har fundet sted et sted i mit internetmørke, og er derfor ikke blevet kommenteret før nu.

Der er præmiere på Anders Rønnow Klarlunds nye film med Søren Pilmark, hvor han skal tonse rundt i landet og tage livet af Tommy Kenter og andre sørgelige eksistenser, "Hvordan vi slipper af med de andre", "Hvordan slipper vi af med de andre" eller hvad den nu hedder (for det har de landsdækkende kanaler på intet tidspunkt været enige om). En hurtig google-manøvre afslører at den første titel er den rigtige...

Michelle Bellaiche har inviteret Søren Pilmark i studiet til et af de mest bizarre og tænderskærende pinlige optrin i nyere dansk mediehistorie (og her er altså medregnet samtlige af Hans Pilgaards lommefilosofiske og "Go'Aften Danmark"- afrundende bemærkninger).
Det skal jo være så lunt på TV2, og derfor kan Michelle da ikke bare holde gode interview-skikke i hævd og undlade at lade al god opførsel og etik vælte overbord. Derfor spice'er hun interviewet op med, i stil med forhørene i filmen, pludselig at fremdrage en pistol-attrap fra sin lomme, og pege den på Pilmark. Til stort ubehag for Pilmark, og til stærke opkast-kramper hos séeren.

Nu begynder hun så at stille dybt tåbelige spørgsmål fra sine "cue-cards", mens hun vifter i luften med den tunge pistol, og næsten ikke kan samle sig ovenpå sin egen fantastiske spontanitet og vildskab. Med et smil som en flækket træsko, begynder hun at udbede sig hurtigere svar, for ellers vil hun efter eget udsagn trykke på aftrækkeren.

Jeg ved ikke om Søren Pilmark ikke var forberedt på interview-formen, men det så faktisk ikke ud som om han syntes det var helt lige så sjovt som Michelle åbenlyst gjorde. Da hun samtidig begynder at stille spørgsmålstegn ved ærligheden i hans svar, er det bare ikke sjovt længere, og endelig smider produceren noget rulletrappe-voxpop på, så Michelle kan blive kølet af.

DueR ikke - væk!

Hvilket DR program vil du helst undvære? DR skal spare seriøst efter den nyeste, massive budgetoverskridelse og på Politikens hjemmeside kan du give din yndlingsaversion et par borgerlige ord med på vejen. Jeg tror min stemme går til Rabatten, umiddelbart.

Forbrydelsen

I ånden af de seneste kommentarer, og i bitter erkendelse af at vi langt fra hader alt, er en portion ros på sin plads. I dag faldt talen -Jon og mig i mellem- på DR1s Forbrydelsen, som helt ærligt (indtil videre) er noget af det bedste de har sendt i lang tid. Den er allerede nu mørkere end Rejseholdet nogensinde var og man skal i mine øjne tilbage til Charlot og Charlotte og ikke mindst Riget for at finde bedre tv-drama. (Riget var til gengæld også i en klasse for sig, på dansk jord)
Sofie Gråbøl har rigtig godt af en ordentlig, velskrevet rolle. (Nikolaj og Julie er på min all time brækliste).
Det er ikke uden en vis ængstelig forventning at jeg tænder for næste afsnit af Forbrydelsen, på søndag. Der må nemlig ikke komme mange flere af de indtil videre tynde replikker mellem Sarah Lund (Gråbøl) og hendes ligegyldige søn. "Du bekymrer dig først om folk når de er døde" eller noget i den dur. Dén går ikke. På med skrivevanten igen.
Det skal være mørkere og gerne mere indviklet. Indtil videre er jeg glad for mængden af mulige kandidater som seriens psykopatiske voldtægtsmorder. Det ville være høj klasse hvis morderen er den sympatiske indvandrerlærer (Farshad Kholgi) men det tør DR nu nok ikke.

Tilbage står -for nu- ærgrelsen over at det ikke var de to tænderskærende, håndledsflænsende, øjenudprikkende, tarmsystemsgenerende, vanvidsfostrende dårlige Robertværter Dusk og Bomholt, som forbryderen bagbandt, voldtog og druknede. Pokkers også.