1000 og 0 mands eventyr
Decideret pjaltet. Tag jer dog sammen.
Hvis du bruger tid på tv, bør tv også bruge tid på dig
Nyt lavpunkt for fantasien hos DR1.
Tillad mig at ironisere bare en smule...
"Lad os lave et tv-show med bred folkelig appel. Det skal sendes først på aftenen og vi sender det -som noget helt nyt- fra et større trafikknudepunkt i København. Det er der vist ingen der har gjort før, hva'?"
Hvad har der hos DR1 egentlig været af redaktionelle overvejelser, når de på næsten hvert et punkt kopierer TV2's Go'aften Danmark?
Har de overvejet hvor amatøragtigt, livstræt og fantasiløst det forekommer?
Der må da være andet de kan finde på? Er vi nået dertil hvor DR1 uden skrupler låner hele pakkeløsninger fra TV2, og forventer at folk finder det interessant? Og er det ikke en samtidig en næsvis nedvurdering af seernes fantasi?
Skal det nu være et spørgsmål om en art tvillinge-tv, og hvem du som seer så rent tilfældigt kommer bedst ud af det med? Synkronsvømning der overflødiggør fjernbetjeningen. Stram op.