1000 og 0 mands eventyr

Det blev i dag afsløret at præcis 1.000 mennesker kan se DRs net-tv, samtidig. Det kan man så synes er ok, eller fuldstændig vanvittigt. Jeg hælder nok en smule mod det sidste.
Decideret pjaltet. Tag jer dog sammen.

Saltefanden og hans pumpestok

Idag havde Jes ”Verdens Sjoveste Mand” Dorph-Pedersen, Gitte Groos, leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed, i morgenstudiet, for at tale om salt og om der er forskel på salt.

Det viste sig, at det er der ikke rigtig.

DET var spændende!

Værsesgo! Børnesprog til frokost

I middagsnyhederne på TV2 kunne det i dag oplyses, at SF mener at man skal have et fast beløb pr. "KILOMET" man cykler til arbejde (og derved lader bilen stå - dét er humlen i det). Mig og Jon synes tivertifald at det dersens børnesprog er noget sjusk.

Chefredaktørernes klub

Clement Kjersgaard er på banen med et nyt debatprogram. Og ideen med programmet er faktisk rigtig god. Tag en håndfuld medie- og nyhedssværvægtere og giv dem tid til at debattere/diskutere ugens vigtigste nyheder.
Har man set de første programmer, sidder man dog tilbage med en noget fragmenteret og uforløst følelse i maven. Kjersgaard lader nemlig stadig til at ville fylde for meget. Han afbryder hvem som helst, når som helst og irriterer således både gæster og seere. Irritationen er den samme som den der fremprovokeres af hysteriske møgunger i supermarkeder, eller mobiltelefonbrugende poptøser i div. biogfrafer. Den der: Undskyld...hold nu...er du sød at...SÅ HOLD DOG KÆFT, og opfør dem ordentligt, menneske!! -følelse.
Clement "Mr. Vaseline big shopper" Kjersgaard skal lære at skrue ned for eget blus, hvis der skal komme noget som helst fornuftigt ud af de kommende programmer.
Halvér antallet af spørgsmål, og lad gæsterne tale ud, menneske.

Tekst-TV

I den ellers benhårde konkurrence tager de sidste 6 linjer af denne TV2-side prisen som det mest klodsede tekst-tv-indlæg i denne uge.

Tegneserienyheder

TV2 valgte at bruge en stor del af aftenens 18-nyheder på at rapportere om en "dramatisk redningsaktion", da den idiotiske kat "Fnuggi" havde forvildet sig op i et træ.
"Vi ser lige redningen én gang til" - seriøst?! Det står altså galt til når dét er en brugbar nyhed i ikke-agurketider. Det er trinnet lige over bundskraberen, vej-krydsende andemor med ællinger.
Kom nu op i gear - I har en hel kanal at snuppe rigtige nyheder fra!

Livsstils-"eksperten" - Kender du typen?

For at følge en smule op på Jeppes indlæg om TV2's svar på kalkérpapiret, "4 Hjul & en overhaling", vil jeg gerne lige give min mening med om DR's gråtone i mediepaletten, "Kender du typen?".

Selve programmet er der som sådan ikke noget i vejen med.

Jo, vent!

Det er naturligvis altid sjovt at blive lukket ind i et fremmed menneskes hus, og få lov til at gå rundt og snuse, og gætte på hvem personen mon er. Det får man så som regel at vide når polititilholdet ankommer med posten, men det er en anden sag.

For et par uger siden var "Kender du typen?" på besøg hos Villy Søvndal, og til min egen store overraskelse, lykkedes det mig at gætte SF's formand allerede mens livsstilseksperterne varmede op i indkørslen. Det fik mig til at se på programmet på en lidt anden måde.

For hvis jeg, en ung universitetsstuderende med kun ca. 24 års almindelig menneskeerfaring, kan gætte hele programmets plot inden for de 15-20 første sekunder, er der enten noget galt med programmet, eller med forudsigeligheden i Villy Søvndals boligindretning.
Skulle det sidste være tilfældet, forsøgte DR da også kækt ugen efter, at tilsløre identiteten hos den kendte, ved at vise rundt i et hjem der var så stilforvirret, at det ikke er set mage, siden... ja, siden man forsøgte at presse Def Leppard og Marokko ind i en postbil. I den forbindelse glemte de desværre bare, at der ikke er noget som stilforvirring der i højere grad signalerer Puk Elgaard.

Men min egentlige anke imod dette spild af gode DVCAM-bånd er, at man mener det er godt fjernsyn, at lade livsstilseksperten (næppe nogen beskyttet stillingsbetegnelse) Christine Feldthaus, tonse rundt i et kendis-hjem og skyde vidt og bredt og i alle verdenshjørner, og sige ting som: "ja, altså jeg tror vedkommende læser enten avis eller ugeblade", "Det kunne sagtens være en murer, men jeg tror mere på marinesoldaten. Det KAN selvfølgelig også være lægen. Alle 2 ting passer godt ind her", og da hun endelig bliver konfronteret med alle 3 mulige kendisser siger hun gudhjælpeme "Ja, det kan jo være dem alle 3"...

Nu har jeg ikke læst nogle af de sikkert talrige opgaver og tryksager Christine Feldthaus må have udarbejdet for at kunne kalde sig "livsstilsekspert", men jeg forestiller mig et konklusionsafsnit som er enten ufatteligt langt, eller ufatteligt kort, måske slet ikke eksisterende. Nødigt ville jeg ihvertfald være den HF-lærer, der i sin tid har skullet eksaminere en ung Christine Feldthaus, og forgæves forsøge at få hende til at mene noget som helst konkret om Christian d. 4.'s hollandske haver (og så iøvrigt blive konfronteret med denne infernale ubeslutsomhed, som han sikkert har brugt ikke så få terapi-timer på at glemme, hver tirsdag aften i bedste sendetid). Med mindre Camilla Ottesen, Lotte Heise og Puk Elgaard har indgået registreret partnerskab, og er flyttet i kollektiv med samtlige repræsenterede faggrupper i 3F, så skal der altså tages en beslutning!!! NUUUUUUU!!!!

Jeg fatter ikke at man kan bruge hende til noget som helst på TV. Men hun matcher fuldstændig DR's nye profil, og er fantastisk til at fylde sendetiden med ligegyldig snak og lommefilosofi, og det kan selvfølgelig ligeså godt foregå hjemme hos Villy Søvndal som i HT-terminalen på Rådhuspladsen.

4 hjul og en efterligning

TV2's livsstilsredaktion må have god tid til at smide benene op og snuppe en lur ved redaktionsmøderne. 4 hjul og en overhaling er nok det tykkeste plagiat jeg længe har set.
Ligesom det er tilfældet med en (alt for) lang række danske programmer, har de tyvlånt hele programideen fra et amerikansk forbillede - i dette tilfælde MTV's originale Pimp My Ride, præsenteret med energi og stor underholdningsværdi af rapperen Xzibit. Lige fra programmets overordnede idé, til kameraføring og dramaturgisk opbygning er alt så godt som 100% magen til.
Men hvad gør TV2, når Xzibit med top prof. crew ikke opererer på denne side af Atlanten? De hyrer den allestedsenerverende og desværre også allestedsNÆRværende "livsstilsekspert" Gitte Madsen. Hun fik i dagens udgave af programmet sammensat en uspiselig temakage af lige dele Def Leppard, Marokko og B & O! I kid you not!
Det var de tre emner hun mente problemfrit kunne forenes i genoplivningen af en gammel postbil. Selvsagt et dødfødt vanskabt mareridt af stilforvirring.
På ét springende punkt er kopiproduktet dog afgørende anderledes. Hvor MTV har et hold på 10 mand og et budget der tillader rene mirakler, har TV2 hyret 4 venligtsindede mekanikere, hvis kunsteriske udtryk bliver afgrænset af Fru Madsens uhyrlige ideer, og derfor havner et sted mellem ligegyldigt og elendigt.
Hvornår indser TV2 at det kræver mere end en slidt kopimaskine at komme op med holdbare ideer til nye danske programmer?

Man ærgres.

Brændende Had

Idag havde TV2's morgenredaktion inviteret Joakim Knopp og Robert Hansen i studiet, for på overfladen at tilberede "Brændende Kærlighed", men under dette forhudstynde påskud, i virkeligheden at reklamere fuldstændig skamløst for Regner Grasten's nye kælven ud af den store "Anja & Viktor"-røv, den....femte (?!) film i rækken af "Kærlighed ved første hik"-film.....gisp.

Meget godt kan der sikkert siges om TV2's rehabiliterende virkning på landets skæve eksistenser. Men hvis man absolut skal vise en narkoman der laver mad, havde det, alt andet lige, nok været væsentligt mere samfundsoplysende, at vise Bjarne nede fra Mariakirken, mens han rister en dåse hundemad.

Jeg siger ikke at jeg hader alt hvad Regner Grasten forpester landet med (men det gør jeg), men lad da for pokker "Anja & Viktor"-fanatikerne betale for at se filmen, og lad ikke hele landet betale med vores ufordøjede morgenmad, fordi det åbenbart ikke var nok med TV2's dobbeltinterview med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen aftenen før, for at kunne sælge lortet.

Paradoksalt var det, at mens "skuespillerne", der efterhånden er så overeksponerede at de ligner et negativ af Wilson Kipketer, lavede mad, havde man en kunstner på besøg i sofaen, der udstiller falsk ild for at påpege Vestens blodige historie (...). Hvis der er NOGET der understreger Vestens dekadence er det da, at man kan bruge sendetid på et aktiveringsprojekt, der burde ligge under de nye kommuner.

Jeg undskylder dette galdevædede indlæg. Det vil ske igen.

"21 Søndag" - og så forhåbentlig aldrig mere!

Søndag d. 07.01.07 gik Danmarks Radio’s nye satsning, magasinprogrammet ”21 Søndag”, i luften med et vræl. Om programmet skriver DR selv på deres hjemmeside: ”Anders Bech-Jessen er vært på 21 SØNDAG. Kritisk journalistik, nyheder, baggrund og interviews fra DR Nyheder hver søndag kl. 21:00”.
Hvad betegnelsen ”kritisk journalistik” helt nøjagtigt dækker over vides ikke, men det skulle dog vise sig, at der denne søndag var ikke så få ting omkring DR’s journalistik, der meget vel kan betegnes som kritisk.

Programmets vært, den tidligere ”Kontant”-vært Anders Bech-Jessen, har i samråd med sin redaktion valgt at fortsætte den redaktionelle linje fra netop ”Kontant”, og skyde det nye magasin i luften under samme åndssvage parole, nemlig ”de kloge narrer de mindre kloge, og det er vist de mindre kloge der er vores kerne-seer, så lad os finde en plattenslager der tager røven på Danmarks godt 3 mio idioter (vi går her udfra at ca. hver anden dansker er idiot. Tallet KAN være meget højere), og forsøge at udstille ham i fjerneren”. Man har så fundet Klaus Riskjær, der med sit firma Copygene, forsøger at sælge en ubrugelig og meget dyr form for fryser-udlejning til førstegangsfødende og andre paranoide idioter. Ham forsøger man nu at få til, gennem en snedig form for spørgsmålsleg, at få til på nationalt TV at indrømme, at han er en plattenslager. Til værtens store overraskelse virker taktikken ikke, og Claus Riskær slipper med det meste af skindet på næsen, vha. en endnu mere sindrig ”kejserens nye klæder”-teknik, der placerer stamcelle-kunder i en slags intellektuel elite.

Men programmet er slet ikke slut endnu, det skal blive meget værre.

Anders Bech-Jessen åbner anden akt med en mærkværdig og noget hovedløs kommentar til seerne om, at det har været meget svært for redaktionen at finde frem til den rigtige minister, for at snakke om skolefritidsordninger. Først har de tilsyneladende rettet kontakt til Lars Løkke Rasmussen, derefter til den nye familieminister, Carina Christensen. Det viste sig dog at det var ministeren for skolefritidsordningerne (duh?!) som de skulle tale med, og hele denne tåbelige tur rundt i manégen, syntes redaktionen altså lige at vi skulle indvies i.
Og tak for det.
Da Haarder konfronterer værten med det tåbelige i hele denne præsentation, er svaret ganske enkelt: ”Jeg skulle bare lige sige at vi havde gjort det”....

Haarder bliver efterfølgende mødt med påstanden om at børnefamilierne i Danmark ikke har fået det lettere økonomisk, som det ellers var blevet lovet i et fint lille 5-sekunders klip af statsministeren, man havde fundet frem til lejligheden. Haarder afviser kategorisk at dét er tilfældet, og så er fanden jo løs i Laksegade, for tænk hvis gæsten man har inviteret, ikke er enig i de beskyldninger man har lagt frem? Hér er det så altid en god idé at have argumenterne på sin side, og med grundig og opsøgende journalistik (er det mon dette der menes med ”kritisk journalistik” i programoplægget?), at forsøge at trænge den indbudte op i en krog, og måske ligefrem fremtvinge en indrømmelse. Det har redaktionen på DR’s nye søndagsmagasin imidlertid glemt, og har i stedet forsøgt at basere hele indslaget på tal taget fra Ny Struer Kommune, og vha. en del redaktionelle friheder, at gøre den jyske kommunes problemer til noget landsdækkende.

Alice falder ned i kaninhullet, og det afsløres pludselig at Haarder har tallene på sin side, og at regeringen ingen indflydelse har på kommunalpolitikernes fiksfakserier ude omkring i kommunerne. Den kleinsmed og den sygeplejerske, der begge har arbejde og betaler husleje i Struer, men som alligevel pludselig ikke har råd til de børn de selv har fået, skal altså gå til kommunen med deres klage, ikke til regeringen. Der vises et fint klip med en kommunalpolitiker, der modsat al sund fornuft, pludselig ingen problemer har med, at indrømme fiflen med reglerne for at kunne tvinge flere penge ud af sine børnefamilier. Interessant må det siges at være, at det lige netop er en venstrefløjspolitiker, der stiller sig frem og indrømmer, at han udnytter et hul i lovgivningen. Den var nok ikke gået, havde han ikke kunnet skyde skylden videre på en lov om skatte-stop, som det er set så mange gange før. Men det mener DR imidlertid ikke er en nævneværdig usikkerhedsfaktor. Denne kommunalpolitiker ser dog forhåbentlig ikke frem til genvalg, efter denne indrømmelse.

Nu tager diskussionen pludselig form af en ondsindet hersker-robot fra Argonz 7, der gennemhøvler en lille, blind og lammet pige med et laser-boldtræ. Helt fjollet bliver det, da Anders Bech-Jessen i afmagt fortæller, at ”jeg forsøger ikke at påvise noget”.
Jo, det gør du, men det virker ikke.
Haarder henviser til, at de konklusioner som DR træffer på baggrund af den undersøgelse fra FOA, som hele indslaget er bygget op omkring, vil FOA nu selv dementere. Desuden må han informere værten om begrebet ”kommunalt selvstyre”, og konkluderer meget rigtigt, at indslaget er ”fuldstændig ude i skoven”. Korthuset vælter, og værten går ned med sit skib. Rigtig pinligt bliver det nemlig, da Anders Bech-Jessen, efter helt åbenlyst at være blevet tævet på point, glemmer at række Haarder hånden, og lader det være op til Undervisningsministeren selv at sige ordentligt tak for interviewet.

De næste indslag handlede bl.a. om en fotograf der havde været i Darfur, og nogle afviste asylsøgere som den danske stat ikke på eget initiativ ville opfordre til at søge igen. Udover ikke at besidde noget synderligt fokus, eller nogen nyhedsværdi, var disse to indslag bare unødvendige.

”21 Søndag” forlod sendefladen som en bunke brændende gløder, som en ansvarlig redaktør forhåbentlig føler sig nødsaget til, snarest muligt at pisse ud.

Om nøgne piger og sygeplejersker...

TV2's Go'Aften Danmark inviterede tirsdag aften en ung mand i studiet, der havde fået et nyt hjerte. Som sådan en god historie, men den unge mand formåede alligevel at spice programmet yderligere op.

Da Mette Weyde spørger ham, hvad han drømte om, da han var i narkose, svarer den unge mand meget bramfrit: "Jeg tænkte på nøgne damer... og sygeplejersker"....
DET er godt fjernsyn!

Da han senere bliver spurgt om han kunne tænke sig at vide hvor hjertet kommer fra, svarer han i noget mere slørede vendinger: "Ja, jeg kunne godt tænke mig at vide hvor hjertet kommer fra, men omvendt kunne jeg ikke tænke mig at vide hvort hjertet kommer fra..."

Og så blev vi jo så meget klogere...

Jerry Leno?

Hvem,i TV2's tvivlsomme gossipredaktion, kan sidde og skrive om gossip, uden at vide hvem Jay Leno er?

Aftenshowet

Nyt lavpunkt for fantasien hos DR1.

Tillad mig at ironisere bare en smule...

"Lad os lave et tv-show med bred folkelig appel. Det skal sendes først på aftenen og vi sender det -som noget helt nyt- fra et større trafikknudepunkt i København. Det er der vist ingen der har gjort før, hva'?"

Hvad har der hos DR1 egentlig været af redaktionelle overvejelser, når de på næsten hvert et punkt kopierer TV2's Go'aften Danmark?

Har de overvejet hvor amatøragtigt, livstræt og fantasiløst det forekommer?

Der må da være andet de kan finde på? Er vi nået dertil hvor DR1 uden skrupler låner hele pakkeløsninger fra TV2, og forventer at folk finder det interessant? Og er det ikke en samtidig en næsvis nedvurdering af seernes fantasi?

Skal det nu være et spørgsmål om en art tvillinge-tv, og hvem du som seer så rent tilfældigt kommer bedst ud af det med? Synkronsvømning der overflødiggør fjernbetjeningen. Stram op.

Statement

Velkommen til Fjernbetjentene.

Denne blog er først og fremmest ment som et direkte og utvetydigt modsvar til den nyindførte medielicens. Det er en "sætten-foden-ned" overfor et tvedelt dansk "public service"-organ, der i begge tilfælde simpelthen har været for dårlige til at sælge deres vare, ganske enkelt fordi den er for dårlig og ikke attraktiv nok for forbrugeren, og som derfor nu, gennem lobby-arbejde og forfejlede og forskruede argumenter, indfører en tvungen medielicens for alle. Hvor langt størstedelen af Danmarks mediebrugere har sat sig på deres hænder og bare lader stå til, ser vi i stedet dette som en enestående chance for at begynde at kræve mere af de medier vi bruger vores tid på.

Hvor danskerne gik på barrikaderne og vred armen om på økonomiministeren, da bankerne i sin tid forsøgte at indføre et dankort-gebyr, den ultimative brugerbetaling, er der idag ingen der råber op om en medielicens, der reelt gør det umuligt for nogen dansker at undgå at betale til et system, der gang på gang har vist sig dybt inkompetent i finansielle spørgsmål, senest set ved overskredne budgetter for den nye DR-by.
Er fjernsynet simpelthen gået hen og er blevet en formynderisk forælder, et opdragende organ vi ikke længere stiller spørgsmål til, og kræver noget af?

Det er dernæst formålet med denne blog, at udpege de tilfælde hvor vi mener den public service, vi nu gør os overordentlig fortjent til med den nye licens, bliver overtrådt, eller hvor kvaliteten af det sendte simpelthen er af for ussel en standard. Det skal være slut med at genudsende affaldsprodukter fra de landsdækkende mediekanaler. Det vil i hvert fald ikke længere ske uden påtale.

Er skribenterne af denne blog så bare forkælede medlemmer af zapper-generationen, som bruger alt for meget tid på TV?
Ja, det er vi.
Og netop derfor tillader vi os at kræve noget af det medie der fylder så meget i den almindelige danskers hverdag. For hvis DU bruger tid på medierne, skal DE også bruge tid på dig, og det gør de sjældnere og sjældnere.

Følg og kommentér på denne blog, hvis du ligesom os har tænkt dig at tage den røde pille, kravle ned i kaninhullet, og afdække medierne, og det de forsøger at bilde dig ind er godt TV.

På forhånd tak.

Jeppe Morgenthaler & Jon Mikkel Hansen